WORKSHOP PÅ ARKITEKTSKOLEN I AARHUS

I November og december var tegnestuen vært for en workshop på Arkitektskolen i Aarhus, 30 studerende fra Studio Urban Design + Landscape. Workshoppen tog afsæt i diskussion om fremtiden for byens byens centrale park.  Nedenfor gengives opgavebeskrivelsen og fotos fra den endelige kritik

 

DEN ULTIMATIVE PARK – CENTRAL PARK AARHUS 2014

 

OPGAVEINTRODUKTION: Det vi er sammen om er starten på en opgave, hvor vi i løbet af 4 uger i fællesskab skal nå et resultat: Et forslag til den ultimative park, nemlig Central Park i Aarhus. Den fælles produktion efter 2 uger skal være et indrammet kort, målfast, pr. gruppe og til slut en konceptmodel i træ, også målfast pr. gruppe. Se gruppeliste

 

FORMÅL:Formålet med opgaven er, at arbejde med parken, som landskabsarkitektonisk ’medie’ eller rum for samfundets potentielle fællesskab. Altså undersøge om en bestemt central geografi i byen Aarhus kan revitaliseres, som sted for integration af byens spredte kontur og kultur, - på et sted, der i forvejen huser en stor del af byens centrale institutioner, men hvor parkenendnu ikke er det synlige program.

 

INDHOLD: Opgaven prøver at tage udgangspunkt i parken, som et moderne bybegreb. Parken som offentligt rum er knyttet til historien om den moderne storby, den vokser ud af industrialiseringen, bytilvæksten, social udligning og integrationen af tilflyttere. Vi vil prøve at undersøge, hvilke muligheder for fællesskab parken kan tilbyde en by, og helt konkret stille spørgsmål til, hvorvidt sociale relationer er så lidt knyttet til og påvirket af geografi, som det ofte angives eller om vi overser væsentlige dimensioner omkring lokalt fællesskab og identitet? Ved helt kontant at arbejde med Aarhus’S CENTRAL PARK, -som modelforsøg for den ultimative bypark.

Det er almindelig anerkendt at de offentlige byrum spiller en væsentlig rolle i sammenhængskraften for samfundet: Ved at formindske bestræbelserne imellem rig, fattig, velstand og prestige. Ved at kunne afveje karriereambitioner og fællesskabsrelationer. Især de senere år har der isærværet arbejdet med at skabe fysiske rum, der understøtter lokale fællesskaber via langvarigt og vedholdende engagement i frivilligt arbejde.

Det ser i den sammenhæng ud til at parkrum har en større succesrate i disse spørgsmål, blandt andet, fordi parken er en art ’ekspert-frizone’ og altså ikke partout skal programmeres efter specifikke specialer, men grundlæggende er til for alle, som et OFFENTLIGT rum.

Desuden har en del parker fremvist en større arkitektonisk attraktionskraft qua ’naturen’ eller den grønne forbindelse f.eks. HIGHLINE, LOUVRE LENS, eller den evigt unge Central Park NY. I denne opgave vil vi prøve at sidestille landskabsarkitektonisk tiltrækningskraft med folkeligt potentiale.  

OPGAVESTRUKTUR: Opgaven udarbejdes i 2 forskellige målestoksforhold i 2 fortløbende dele:

 

1.Del: Distancen/Parken og Byen: Parkens relation og kontrast til byen. Sammenhæng eller ikke med mulige naturreserver, terrænmæssigt, kulturhistorisk, botanisk/biotopmæssig. Tilgængelighed/trafiknetværk offentligt/privat.

 

2.Del: Detaljen/Parkrummet, evergreen og nevergreen. I denne del formuleres et egentligt ideoplæg til en ny park, med alle de ambitioner der skal indfries for at etablere den ultimative park. På baggrund af kerneovervejelserne i 1.del, skal der udarbejdes en model, hvor der redegøres for parkens vision, struktur, med vægt på grønne og blå elementer. Kort sagt skal, der udarbejdes en sammenhængende rumlig fortælling, i kontrast eller modsætning til den omfattende atomisering af verden, som vi er vidne til. Kontrasten eller 'fjenden' i denne forstand skal ikke forstås i traditionelle modstillinger, natur/urbanitet, trafik/park ej heller den massive digitalisering eller internetfiksering. Problemet med atomiseringen er, hvis vi ikke gider samle fortællingen om et potentielt fællesskab,

- og det er så det vi skal orke at bruge 4 uger på.