TEGNESTUEN STØTTER SKOLEPROJEKT I MALI

En mindre grupperejse besøgte i 2010 landsbyen Biry i Dogon-området i Mali. Mødet med landsbyens beboere resulterede i et samarbejde om at realisere deres største ønske om at etablere en skole - for at sikre deres børns og landsbyens fremtid. I 2011 startede den første klasse under et midlertidigt halvtag i Biry, og i Danmark startede foreningen Skolen i Biry med det ene formål at indsamle penge til skolebyggeriet. Det er et 1:1 hjælpeprojekt – alle penge går ubeskåret til skoleprojektet. Landsbyen leverer selv natursten, sand, vand, mad og arbejdskraft i hele byggeperioden. Skolebyggeriet er startet april 2014, og klasselokalerne vil stå færdig til det 4. skoleår oktober 2014.

 

Foreningen Skolen i Biry mangler dog de sidste penge til latriner, kontor og møbler.

 

Læs mere om foreningen her: www.skolenibiry.dk

 

3. klasse

 

Den midlertidige skole 2011

 

Sten til byggeriet

 

Skolen på vej - Juni 2014 - 1 måneds arbejde